Spansk fodboldpræsident hylder straf mod Manchester City
Præsidenten for Spaniens bedste fodboldliga, Javier Tebas, har ventet i årevis på en straf til Manchester City, siger han. (Arkivfoto.) Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Manchester Citys udelukkelse fra europæiske klubturneringer i to år glæder La Ligas præsident, Javier Tebas.
Præsidenten for den bedste spanske fodboldliga, Javier Tebas, er glad for, at Manchester City er blevet straffet for brud på Financial Fair Play-reglerne (FFP).
På Twitter roser Javier Tebas Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for endelig at skride til handling.
- At håndhæve reglerne for Financial Fair Play og straffe finansiel doping er essentielt for fodboldens fremtid.
- Vi har efterspurgt en alvorlig sanktion mod Manchester City og Paris Saint-Germain i flere år. Bedre sent end aldrig, skriver Javier Tebas.
Manchester City er blevet udelukket fra europæiske klubturneringer i to år.
Det oplyste Uefa fredag i en pressemeddelelse.
Straffen gælder i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022.
Det er The Club Financial Control Body (CFCB), som har efterforsket sagen.
CFCB er det organ i Uefa, der dømmer i de sager, hvor fodboldklubber er under mistanke for at have forbrudt sig mod FFP-reglerne.
Ifølge CFCB har Manchester City begået alvorlige brud på FFP-reglerne ved blandt andet at overdrive klubbens sponsorindtægter mellem 2012 og 2016.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker