I 2008 opdagede lægerne en kræftknude i den spanske golflegende Severiano Ballesteros' hjerne.
En lang og sej kamp mod kræften, hvor lægerne fem gange forsøgte at fjerne tumoren samt en opslidende kemoterapi, fik natten til lørdag sin ende.
Det oplyser golflegendens familie.
- Vi er meget taknemmelige for den støtte og de kærlige tilkendegivelser, vi har fået, siden Seve blev diagnosticeret med en hjernesvulst, skriver familien på hjemmesiden seveballesteros.com.
Severiano Ballesteros er én af golfsportens helt store navne. Fem major-sejre taler sit tydelige sprog.
Allerede som 16-årige gjorde han sit indtog på golfens fornemmeste scene, da han blev nummer to i British Open i 1976.
Tre år senere blev han den yngste vinder af samme turnering, som han i alt nåede at vinde tre gange.
Siden vandt han også US Masters to gange.
Da Severiano Ballesteros i 2008 blev klar over den alvorlige sygdom, udtalte han, at det ville blive "den hårdest udfordring i mit liv".
- I løbet af min karriere var jeg en af de bedste til at overvinde forhindringer på golfbanen. Nu vil jeg være den bedste til at konfrontere mit livs sværeste kamp med hele min styrke, sagde han dengang, da sygdommen blev offentlig kendt.
Men natten til lørdag måtte golflegenden alligevel give op.
Severiano Ballesteros er optaget i World Golf Hall of Fame i 1999 side om side med legender som Jack Nicklaus og Arnold Palmer.
I 2000 kronede magasinet Golf Digest spanieren til at være den bedste golfspiller, som Europa nogensinde har produceret.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde