Der er lagt op til en sand gyserafslutning på etapeløbet Paris-Nice. Inden søndagens sidste etape adskiller blot 14 sekunder de to spaniere Alberto Contador og Alejandro Valverde på de to forreste pladser.
Det blev en kendsgerning lørdag, hvor Alejandro Valverde igen huggede dyrebare sekunder af Contadors forspring. Valverde fik bonussekunder for sin andenplads på etapen, der blev vunder af Xavier Tondó.
Tondó gjorde endog det umulige ved at vinde etapen. 40 kilometer fra mål angreb spanieren ene mand fra det tidlige udbrud. Men mens resten af udbryderne langsomt blev slugt af et frådende felt, så holdt Tondo stædigt ved og kom i mål få sekunder før Valverde, der ledte favoritterne ind over målstregen.
Både Jens Voigt og Chris Anker Sørensen fik vist flaget for Team Saxo Bank, uden at der dog kom noget ud af anstrengelserne.
Søndagens etape i omegnen af Nice byder som vanligt på flere skrappe stigninger og teknisk krævende kørsel ned mod målstregen i den franske middelhavsby.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker