Spansk indskifter sikrer Juventus forspring på 14 point
Juventus' Alvaro Morata fejrer sin scoring, lørdag aften i Palermo. Foto: Alessandro Fucarini/AP/POLFOTO
Alessandro Fucarini/AP/POLFOTO
Alvaro Morata kom ind og blev matchvinder for de italienske mestre i udekampen mod Palermo.
Det synes at være et spørgsmål om tid, før Juventus vinder det italienske fodboldmesterskab for fjerde år i træk.
Lørdag aften bragte holdet sig 14 point foran forfølgerne fra AS Roma, da det blev til en sejr på 1-0 ude over Palermo.
Spanieren Alvaro Morata blev matchvinder for Juventus, da han 20 minutter før tid drejede rundt om sig selv uden for straffesparksfeltet og sendte bolden op i nettaget med et velplaceret skud.
10 minutter forinden var angriberen blevet skiftet ind i stedet for landsmanden Fernando Llorente.
Juventus fører Serie A med 64 point for 27 kampe.
Roma, der mandag møder Sampdoria hjemme, har 50 point for en kamp færre.
Palermo er nummer 11 med 35 point.
Kampen mod Palermo var sidste opladning for Juventus før returkampen mod Dortmund om fire dage i Champions Leagues 1/8-finaler.
Torino-klubben vandt 2-1 på hjemmebane i den første kamp.
ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned