Spansk lejespiller sænker Arsenal i Stoke-debut
Stokes Jesé Rodriguez er lejet i Paris Saint-Germain, og spanieren sænkede Arsenal med sin scoring kort inde i anden halvleg. Foto: /ritzau/AP/Kamil Zihnioglu/arkiv.
/ritzau/AP/Kamil Zihnioglu/arkiv.
Jesé Rodríguez fik en drømmestart i Stoke, da han scorede i sin debut i 1-0-sejren over Arsenal.
Arsenal kom ned på jorden i anden runde i Premier League, da det lørdag aften blev til et 0-1-nederlag ude til Stoke.
Arsenal var involveret i en målrig affære i første runde, da Leicester hjemme blev besejret 4-3, men lørdag lykkedes det ikke at score.
Det gjorde det i stedet for spanske Jesé Rodríguez, der krydrede sin debut i Stoke-trøjen med at score kampens enlige mål.
Manager Arsène Wenger havde Shkodran Mustafi med i det centrale forsvar, og Aaron Ramsey var med på midtbanen i forhold til opgøret mod Leicester.
Hos Stoke var nytilkomne Jesé Rodríguez med fra start, og spanieren stemplede ind i Premier League med en god indsats ud over scoringen.
De første 45 minutter endte uden scoringer, men begge målmænd havde noget at se til i første halvleg.
Stoke-keeper Jack Butland leverede eksempelvis flotte redninger på forsøg fra Ramsey og Danny Welbeck.
Jesé Rodríguez er lejet ud til Stoke fra Paris Saint-Germain i hele sæsonen, og den tidligere Real Madrid-spiller skulle blot bruge to minutter af anden halvleg for at bringe Stoke foran 1-0.
Lejespilleren førte selv bolden frem på midten af banen. Han fandt Saido Berahino, som igen fandt Jesé Rodríguez, der fortsatte sit løb, og spanieren passerede Petr Cech i Arsenals mål.
Stoke var godt organiseret i første halvleg, men efter scoringen trak hjemmeholdet sig endnu længere tilbage og stod dybt.
Der var lagt op til at spille på omstillinger, og Arsenal dikterede spillet i jagten på en udligning.
Jesé Rodríguez lod sig udskifte, mens Olivier Giroud blev sendt på banen for Arsenal. Mesut Özil tog ansvar hos gæsterne i perioden, hvor en udligning var tæt på efter 73 minutter.
Giroud spillede Alexandre Lacazette helt fri med en hælaflevering, og den franske angriber tordnede bolden i nettet, men der blev dømt offside.
Arsenal pressede på, men Stoke bevarede fatningen defensivt, og Arsenal måtte indkassere sæsonens første nederlag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker