Spansk liga vil flytte El Clasico til Madrid efter uro
Barcelona og Real Madrid skal efter planen mødes på Camp Nou 26. oktober, men nu vil Primera Division flytte opgøret til Madrid. Foto: Curto De La Torre/Ritzau Scanpix
Curto De La Torre/Ritzau Scanpix
På grund af uro i Catalonien vil den spanske liga flytte rivalopgøret mellem Barcelona og Real Madrid.
Den spanske liga Primera Division vil flytte det største fodboldopgør i spansk fodbold, Barcelona mod Real Madrid, fra Camp Nou til Santiago Bernabeu.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, som har modtaget en skriftlig udtalelse fra La Liga.
Efter planen skal arvefjendeopgøret kaldet El Clasico spilles 26. oktober i Barcelona, men ligaen vil flytte opgøret til hovedstaden Madrid.
- Vi har anmodet konkurrencekomitéen i Det Spanske Fodboldforbund om et møde for at flytte afviklingen af El Clasico til Madrid på grund af omstændigheder, der er ude af vores hænder, skriver ligaen.
Det vides endnu ikke, hvordan Det Spanske Fodboldforbund eller klubberne forholder sig til ligaens ønske.
La Ligas opfordring kommer i kølvandet på protester og uroligheder i Catalonien, efter at ni separatistledere fra Catalonien mandag blev idømt fængselsstraffe ved Spaniens Højesteret.
Tusindvis af mennesker har demonstreret uden for regeringsbygninger og ved flere motorveje og jernbanelinjer i Barcelona.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker