Spansk liga vil have fodboldpræsident fyret efter kys
Jennifer Hermoso fik et uønsket kys på munden af præsidenten for Spaniens fodboldforbund, efter at hun var med til at vinde VM. Foto: Amanda Perobelli/Reuters
Presset på præsidenten for det spanske fodboldforbund stiger. Kvindeliga vil have Luis Rubiales fyret.
Den spanske liga for kvindefodbold stemmer nu i koret af kritikere, der vil have præsidenten for Spaniens fodboldforbund, Luis Rubiales, fyret.
Efter at Spaniens kvindelandshold søndag vandt VM, kyssede Rubiales spilleren Jennifer Hermoso på læberne, da holdet skulle have deres medaljer efter den store triumf.
Det brød Hermoso sig slet ikke om, og episoden skal altså koste ham jobbet, hvis det står til den spanske liga. Den har klaget til CSD, Consejo Superior de Deportes, som hører under den spanske regering og er det øverste organ for sport i landet.
- En af de største bedrifter i spansk sportshistorie er blevet skæmmet af den pinlige opførsel fra den øverste repræsentant for spansk fodbold der endnu en gang har vist, at han ikke kan udfylde den post, han indtager, lyder det i en udtalelse fra den spanske kvindeliga ifølge flere nyhedsbureauer.
I en fælles udtalelse med sin fagforening, FutPro, og agentbureauet TMJ siger Jennifer Hermoso onsdag, at de to organisationer varetager hendes interesser i sagen og har overtaget dialogen med de forskellige parter.
- Vi arbejder på at sikre, at handlinger, som dem vi har set, aldrig går ustraffet hen, at de bliver sanktioneret, og at der bliver indført særlige tiltag for at beskytte kvindelige fodboldspillere fra handlinger, som vi mener er uacceptable, lyder det i fællesudtalelsen fra Hermoso, FutPro og TMJ.
Mandag aften undskyldte Luis Rubiales kysset og sin opførsel.
- Jeg må indrømme, at jeg helt sikkert var galt på den. Det var ikke med onde hensigter, lød det fra Rubiales i en video.
Tirsdag fordømte den spanske premierminister, Pedro Sanchéz, fodboldpræsidentens opførsel og sagde, at Rubiales' undskyldning var utilstrækkelig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker