Spansk Premier League-profil misser resten af sæsonen
Thomas Sørensens klub Stoke må undvære Bojan Krkic i resten af sæsonen. Han blev knæskadet mandag.
Premier League-klubben Stoke må undvære sin spanske stjerneangriber Bojan Krkic i resten af denne sæson.
Det bekræfter klubben tirsdag aften på sin hjemmeside.
Bojan Krkic måtte gå ud med en knæskade efter en halv time, da Stoke mandag vandt 4-1 over Rochdale i FA Cuppens fjerde runde. Krkic havde scoret kampens første mål efter kun fire minutter.
- En scanning har vist, at han har ødelagt sit ledbånd i venstre knæ, og er nødt til at skulle igennem en operation, skriver Stoke på sin hjemmeside.
Den danske målmand Thomas Sørensens klub hentede den 24-årige Bojan Krkic i Barcelona på en fireårig kontrakt sidste sommer.
- Det er en bitter skuffelse for klubben, men endnu mere for Bojan, for han har nået at gøre så stærkt indtryk i Premier League, og han nyder tydeligvis at spille fodbold, siger Stokes manager Mark Hughes.
- Vi ønsker ham god bedring og en hurtig tilbagevenden, fortsætter manageren.
Stoke er for tiden nummer 10 i Premier League med 29 point for 22 kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned