Spansk teenager sørger for City-succes i Liga Cuppen
Brahim Diaz scorede til 1-0 i Manchester Citys sejr over Fulham. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Manchester City vandt med 2-0 over Fulham på to mål af 19-årige Brahim Diaz i Liga Cuppens ottendedelsfinaler.
Torsdag aften blev mindeværdig for den 19-årige spanske offensivspiller Brahim Diaz.
Med begge mål i Manchester Citys 2-0-sejr over Fulham i Liga Cuppen blev han den helt store helt for det lyseblå hjemmehold.
Inden kampen havde Diaz ikke scoret et mål på seniorniveau, men det blev der lavet om på allerede i det 18. minut.
Her var Diaz først over en nedfaldsbold i feltet, og hans afslutning blev rettet af, inden bolden strøg i nettet.
Han var heller ikke helt uheldig med at blive noteret for 2-0-scoringen 20 minutter inde i anden halvleg. Bolden ramte stolpen og trillede ud for fødderne af spanieren, som hamrede den i nettaget.
Målet var et resultat af lang tids Manchester City-dominans.
Josep Guardiolas reservespækkede mandskab jagtede flere scoringer, men måtte nøjes med en sejr på to mål og en billet til næste runde.
I kvartfinalen skal Manchester City møde en danskerklub. City møder vinderen af det udsatte opgør mellem Kasper Schmeichels Leicester og Jannik Vestergaard og Pierre-Emile Højbjergs Southampton.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned