Spansk træner raser over Wilbeks pjækkeri
Det klare danske nederlag til Spanien i VM-finalen fik et lille efterspil, da de to trænere skulle deltage i det obligatoriske pressemøde efter kampen.
Ulrik Wilbek dukkede nemlig aldrig op, men sendte sin pressechef Finn Tage Jensen i stedet, og det fik kollegaen Valero Rivera op i det røde felt.
- Jeg er meget skuffet. Det her er uværdigt for den såkaldte bedste træner i verden, sagde spanieren ifølge DR på pressemødet.
Rivera siger, at han selv har befundet sig i lignende situationer tidligere, men altid er dukket op, som han har fået besked på.
- Jeg har siddet til pressemøder fire gange, hvor vi har tabt til Danmark, så det her er bare ikke i orden, sagde spanieren ifølge tv-stationen.
Ud over Valero og Finn Tage Jensen mødte også to spillere fra hvert hold op til pressemødet. Det var Alberto Entrerrios fra Spanien, mens Niklas Landin repræsenterede Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde