Spanske cykelstjerner støtter dopinglæge
Fire tidligere internationale cykelprofiler kommer nu den spanske læge Eufemiano Fuentes til hjælp i den verserende retssag i Madrid, hvor Fuentes er anklaget for forbrydelser mod folkesundheden.
Joseba Beloki, David Etxebarria, Unai Osa og Isidro Nozal påpegede ifølge nyhedsbureauet dpa under afhøringen tirsdag, at Fuentes ikke som påstået hjalp dem med at dope sig.
Alle fire ryttere kørte i 2006 for Liberty Seguros-holdet under ledelse af Manolo Saiz, der også er på anklagebænken i Madrid.
Nozal var den eneste, der indrømmede at have haft kontakt til Fuentes, som tappede blod fra rytteren. Men blodet skulle ifølge Nozal udelukkende bruges til undersøgelse og ikke til bloddoping.
Både Nozal og Beloki nægtede at medvirke til en dna-test, som kunne bruges til at matche deres dna med de blodposer, der blev fundet, da flere af Fuentes' adresser blev stormet i forbindelse med Operacion Puerto-skandalen i 2006.
Retssagen mod Fuentes skal afgøre, om lægen bragte sine klienters sundhed i fare. Han risikerer to år bag tremmer, hvis han bliver dømt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet