Spanske favoritter er klar til Vueltaen
Den forsvarende Vuelta-vinder, Alberto Contador, har for længst meldt afbud til dette års udgave af det store etapeløb, men andre spanske topnavne er klar til at kæmpe om den samlede sejr.
Sidste års nummer to og tre, Alejandro Valverde (Movistar) og Joaqium Rodriguez (Katusha), blev mandag officielt udtaget til løbet, der byder på en lang række udfordringer i bjergene.
Også Giro d'Italia-vinderen Vincenzo Nibali stiller til start for Astana-mandskabet, hvor han kan forvente hjælp fra blandt andre Jakob Fuglsang, som også står på det kasakhstanske holds deltagerliste.
Fuglsang er ikke eneste dansker, der er med i årets sidste grand tour. I sidste uge udtog Saxo-Tinkoff et hold, hvor Chris Anker Sørensen, Nicki Sørensen og Michael Mørkøv var blandt rytterne.
2013-versionen af Vuelta a Espana starter på lørdag i Galicien og slutter 21 etaper senere i Madrid den 15. september.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker