Spanske fodboldklubber afviser matchfixing
Espanyol og Osasuna afviser, at de i sidste sæson havde aftalt at spille uafgjort i næstsidste spillerunde.
Det efterforskes i øjeblikket, om der var tale om matchfixing i kampen mellem Espanyol og Osasuna i sidste sæsons Primera Division, skriver flere spanske medier tirsdag.
Begge fodboldklubber afviser nogen form for matchfixing.
Kampen på Espanyols hjemmebane i næstsidste spillerunde endte 1-1. Det hævdes, at klubberne, som begge var involveret i nedrykningskampen, havde aftalt, at opgøret skulle slutte uafgjort.
Osasuna slog i sidste spillerunde Betis, men rykkede ned, mens Espanyol undgik nedrykning i sidste spillerunde trods et nederlag til Real Madrid.
- Vi vil gøre det meget klart, at Espanyol ikke var involveret i nogen form for matchfixing, siger Espanyols vicepræsident, Rafael Entrena, til klubbens hjemmeside.
Samme melding kommer fra Osasuna-præsident Luis Sabalza.
- Osasuna har uanset hvad ikke profiteret, for vores hold rykkede ned, siger han.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned