Spanske verdensmestre tager gruppesejren
De spanske verdensmestre i håndbold fortsætter rækken af sejre ved EM i håndbold i Danmark.
I onsdagens gruppefinale i gruppe B skulle holdet bruge en sejr mod Island for at bringe sig videre til mellemrunden med de maksimale fire point, og det skete med en sejr på 33-28.
Første halvleg udviklede sig tæt i Aalborg, men de forsvarende spanske verdensmestre kunne gå til pausen med en føring på 16-15.
Men Island kom bedst ud efter denne og bragte sig foran med 22-19. Men så vågnede Spanien ellers op og scorede seks mål på stribe.
I den resterende del af kampen kæmpede Island for at komme tilbage, men holdet kom aldrig tættere på end at være bagud med to mål. I stedet sluttede Spanien bedst og sejrede med fem mål.
Dermed møder Spanien med de bedste betingelser til mellemrunden, hvor holdene fra gruppe B bliver parret med de tre bedste fra gruppe A, heriblandt Danmark.
Island er også klar til mellemrunden, men først efter torsdagens sene kamp mellem Ungarn og Norge ved Island, om holdet tager et eller to point med til turneringens fortsættelse.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned