Spanske VM-værter holdt Ungarn på afstand
Foto: Javier Soriano /Scanpix
Javier Soriano /Scanpix
Spanien bekræftede sin status som medfavorit til VM-titlen i herrehåndbold, da turneringens værter besejrede Ungarn 28-22 torsdag aften.
Det var holdets fjerde sejr i fire kampe, og den blev hentet hjem på større bredde og det deraf følgende kraftoverskud, som spanierne demonstrerede i slutningen af kampen.
Ungarerne fulgte nemlig meget godt med, i hvert fald indtil stillingen 20-21 med 10 minutter tilbage af kampen.
Da løb magyarerne tør for krudt, og syv spanske scoringer i træk betød, at det altså endte med en ret klar sejr ciffermæssigt til Spanien.
Målmand Arpad Sterbik var som altid en af spaniernes bedste spillere, men også fløjene Albert Rocas og Victor Tomas leverede gode præstationer.
Hos ungarerne blev Laszlo Nagy topscorer med seks mål, men den tidligere Barcelona-spiller blev undervejs i kampen mandsopdækket, og det ødelagde Ungarns rytme.
Spanien styrer altså mod sejren i gruppe D, men intet er afgjort før den sidste gruppekamp på lørdag, hvor holdet møder en anden VM-favorit, Kroatien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker