Sparebudget koster eks-landsholdsspiller jobbet i Skive
Den tidligere Silkeborg-spiller Martin Thomsen får fremover eneansvaret for Skives førstehold, mens Thomas Røll forlader klubben. (arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Thomas Røll stopper i Skive, som ikke længere har råd til to cheftrænere. Martin Thomsen fortsætter.
Skive IK skal spare penge, og det betyder, at der ikke længere er råd til at betale løn til to cheftrænere i klubben, der spiller i den næstbedste fodboldrække.
Konsekvensen er, at Thomas Røll må forlade jobbet, og at den anden halvdel af trænerduoen, Martin Thomsen, fremover får eneansvaret for holdet.
Det bekræfter sportschef Rasmus Brandhof over for Skive Folkeblad. Han kalder det "ulideligt" at skulle vælge mellem de to trænere.
- Det er ikke på Thomas' meritter, vi siger farvel. Han har gjort det fantastisk to år i træk. Det er simpelthen, fordi vi ikke har penge til det, siger Rasmus Brandhof til Skive Folkeblad.
Thomas Røll var i sin aktive karriere en profil i både Silkeborg og FC København og nåede otte A-landskampe.
Efter at have været assisterende træner i Kjellerup blev han i sommeren 2018 ansat som cheftræner i Skive.
Sidste sommer fik han selskab i jobbet af Martin Thomsen.
Thomsen er måske mest kendt for sine år som superligaspiller i Silkeborg og Hobro, men han spillede hovedparten af sin karriere i netop Skive.
Holdet ligger på sjettepladsen i 1. division og spiller søndag sæsonens næstsidste kamp, når holdet på hjemmebane møder HB Køge.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker