Sparta Prag køber dansk midtbanespiller i Italien
Magnus Kofod scorede mod Lazio i sæsonens første spillerunde. Det blev hans eneste træffer som Venezia-spiller. (Arkivfoto). Foto: Gregorio Borgia/Ritzau Scanpix
Magnus Kofod skifter italienske Venezia ud med Sparta Prag, der har Lars Friis som cheftræner.
Den tidligere FC Nordsjælland-profil Magnus Kofod rykker til Sparta Prag.
Det skriver den tjekkiske topklub på sin hjemmeside søndag.
Den 25-årige kreatør kommer til fra italienske Venezia, som han har repræsenteret siden sommeren 2022.
I Sparta Prag får han landsmanden Lars Friis som cheftræner og bliver desuden holdkammerat med Peter Vindahl, Mathias Ross og Asger Sørensen.
Han har fået en langvarig kontrakt, tilføjer tjekkerne uden at sætte et præcist udløb på aftalen.
I Venezia nåede Kofod at bidrage med 66 kampe og en enkelt scoring - mod Gustav Isaksens Lazio i første spillerunde i denne sæson.
Derudover tæller hans cv også 171 førsteholdskampe for FC Nordsjælland samt mere end 30 ungdomslandskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde