Christian Eriksen satte en ny milepæl i sin korte karriere, da den 18-årige midtbanespiller onsdag aften blev skiftet ind til sin landsholdsdebut, da Danmark tabte med 1-2 til Østrig.
- Jeg er ikke tilfreds med, at vi har tabt, men jeg er tilfreds med mig selv, fordi jeg er kommet så langt. Det er en speciel dag, fastslår Christian Eriksen, da han nyvasket træder ud fra omklædningsrummet.
Her forsøger han på sin afdæmpede facon at sætte ord på de første 33 minutter af det, der kan blive en lang karriere i landsholdsregi.
- Vi er bagud 1-2, da jeg kommer ind, og jeg synes, at det er en mærkelig kamp. Der er ikke de store chancer. Derudover kender jeg ikke nogen af spillerne, så det kræver noget tilvænning at falde ind i spillet, forklarer Eriksen.
- Jeg har vel tre-fire aktioner og føler, at den sidste berøring godt kunne have været bedre for mit vedkommende, fortæller han.
Midtbanespilleren har ikke nogen fornemmelse af hvilket indtryk, han har efterladt hos landstræner Morten Olsen.
- Men jeg håber da, at det var godt.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde