Speedway-grandprix sikrer overskud i superligaklub
AC Horsens tjente lidt under en halv million kroner i 2016. Foto: Polfoto/Brohus Anders
Polfoto/Brohus Anders
AC Horsens tjente 429.000 kroner i 2016. Det er andet år i træk, klubben har sorte tal på bundlinjen.
For andet år i træk kan superligaklubben AC Horsens fremvise sorte tal på bundlinjen i årsregnskabet.
Klubben kommer således ud af regnskabsåret 2016 med et overskud på 429.000 kroner. Det er en forbedring i forhold til 2015, hvor klubben tjente 174.000 kroner. I 2014 tabte Horsens ti millioner kroner.
I løbet af 2016 rykkede Horsens tilbage i landets bedste fodboldrække, men en helt anden sportsgren var også med til at sikre penge i kassen.
Det danske VM-grandprix i speedway blev således afholdt på AC Horsens' hjemmebane, Casa Arena, og det var en god forretning.
- Målet for 2016 var at fastholde en økonomisk balance, hvilket er lykkes, og det er selvfølgelig dejligt at indfri det mål i en branche, hvor det ikke er kutyme at opnå sorte tal på bundlinjen.
- Vores syvendeplads i Alka Superligaen i efteråret og et vellykket speedway-grandprix på Casa Arena i sommeren 2016 har haft en positiv indvirkning på årets resultat, og vi har formået at følge den strategi, der er blevet lagt, siger klubdirektør Kristian Nielsen.
Klubben oplyser, at man ligeledes budgetterer med et beskedent overskud i 2017. Overlevelse i Superligaen er en forudsætning for at indfri resultatet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde