Speedway-landsholdets modstandere fundet
Danmark skal op imod Storbritannien, Polen og Tjekkiet i torsdagens race-off i Sverige for at få adgang til VM-finalen for hold. De fire nationer kæmper om én sølle billet i Målilla.
Australierne vandt nemlig mandagens semifinale i England, så de går direkte til finalen. Og det er danske Nicki Pedersen meget godt tilfreds med.
- Ét hundrede procent. Selv om englænderne var på hjemmebane, så er Australien klart det stærkeste hold på papiret, så det er fint at slippe for dem i raceoff, siger Nicki Pedersen til Ekstra Bladet.
I semifinalen lørdag stillede Danmark selv med et ungt hold, da Rusland kvalificerede sig direkte. Men netop Nicki Pedersen er med ved torsdagens race-off, og det glædede landstræner Anders Secher, da han lørdag gjorde status.
- Dér bliver vi forstærket med Nicki Pedersen, så det ser fornuftigt ud. Når vi kan køre sådan her op med polakkerne i Polen, så er jeg sikker på, at vi nok skal finde det sidste frem, så vi tager race off-sejren, sagde landstræneren.
Nicki Pedersen afløser formentlig purunge Mikkel B. Jensen torsdag. Finalen køres lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker