Speedway-stjerne bliver suspenderet efter alkoholtest
Speedway-køreren Darcy Ward er midlertidigt suspenderet, efter han dumpede en alkoholtest inden et VM-løb.
Den australske speedway-stjerne Darcy Ward kommer ikke til at køre løb lige foreløbigt.
Torsdag meddelte den internationale motorsportsunion (FIM), at Ward er blevet midlertidigt suspenderet med virkning fra dags dato 28. august.
Det sker, fordi Darcy Ward op til det seneste grandprix i VM-serien i Letland dumpede en alkoholtest.
Han havde en promille, der oversteg FIM's tilladte værdi på 0,1 og falder dermed på en paragraf i unionens dopingkodeks.
I en pressemeddelelse lyder det fra FIM's antidopingkontrol, at Ward ikke må deltage i nogen form for konkurrence, mens han er suspenderet.
Han blev i første omgang udelukket fra det lettiske grandprix i Daugavpils.
Det næste grandprix køres på lørdag i polske Gorzow.
Darcy Ward var en af sæsonens favoritter til VM-titlen, men det virker ikke længere som et realistisk mål for australieren.
Efter det seneste grandprix dumpede han ned til syvendepladsen i VM-stillingen, hvor han er 28 point efter Greg Hancock på førstepladsen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker