Leon Madsen har været godt kørende i speedwaysæsonen indtil videre og ligger blandt andet på en delt førsteplads i kampen om DM-titlen.
Alligevel har landstræner Jan Stæchmann ikke fundet plads til den 21-årige kører i sin bruttotrup til hold-VM, der køres senere på måneden.
Det er Madsen sur over, og han beskylder landstræneren for at favorisere visse ryttere af andre årsager end de sportslige og for ikke at stille med det bedst mulige mandskab.
- Han foretrækker åbenbart de kørere, der drikker te med ham i England hver anden dag, siger Leon Madsen til Ekstra Bladet.
Landstræner Jan Stæchmann siger til avisen, at Leon Madsen ikke er udtaget, fordi han i et kvalifikationsløb til næste års grandprix-serie blev udelukket, fordi han havde brugt en ulovlig lyddæmper.
- Sagen har sendt store bølger gennem speedwayverdenen, og selv om jeg ikke kan vide, om det var med vilje eller ej, så er det et faktum, at det er hans navn, der står på anmeldelsen, siger landstræneren.
Hold-VM indledes for Danmarks vedkommende den 24. juli i polske Gorzow. Skulle danskerne kvalificere sig til finalen, kan de glæde sig over at have hjemmebane til den tid. Den køres nemlig den 31. juli i Vojens.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker