Spezia rykker op trods nederlag til Nestas tropper
Frosinones fans havde håbet på oprykning til Serie A, men klubben missede muligheden torsdag aften. (Arkivfoto) Foto: Ciro De Luca/Reuters
Ciro De Luca/Reuters
For første gang i fodboldklubbens historie skal Spezia spille i Serie A. Frosinone bliver i Serie B.
Spezia skrev torsdag aften historie, da klubben for første gang rykkede op i den bedste italienske fodboldrække, Serie A.
Det skete på bekostning af Frosinone, der har den italienske fodboldlegende Alessandro Nesta som cheftræner.
Godt nok tabte Spezia torsdagens anden og afgørende playoffkamp 0-1 til Nestas tropper.
Den svenske midtbanespiller Marcus Rohdén hamrede kampens enlige mål ind efter en times spil for Frosinone.
Men Spezia havde vundet det første opgør på udebane 1-0, og så var det helt lige mellem de to mandskaber.
Reglerne siger i det tilfælde, at den klub, der endte højest i tabellen, skal rykke op.
I grundspillet i Serie B endte Spezia på tredjepladsen med 61 point efter 38 kampe og var dermed klart bedre end Frosinone, som blev otter med 54 point.
Benevento vandt rækken med hele 86 point og rykkede direkte op sammen med nummer to, Crotone, der høstede 68 point.
I den forgangne sæson rykkede Lecce, Brescia og Spal ud af Serie A, som blev vundet af Juventus for niende gang i træk.
Serie A-sæsonen går i gang 19. september.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned