Rangers er sat under administration som følge af klubbens enorme gæld, og i løbet af ugen har der været røster fremme, der såede alvorlig tvivl om, om den 54-foldige skotske mesterklub overhovedet kan overleve.
Men nu har spillerne altså besluttet at give en hjælpende hånd.
- Vi er glade for at kunne fortælle, at vi er blevet enige om en sparepakke med Rangers-spillerne, som gør det muligt for klubben at bevæge sig fremad, lyder det i en erklæring fra en af administratorerne, Paul Clark.
Han skriver videre, at spillere har accepteret lønreduceringer på 25 til 75 procent, mens Mervan Celik og Gregg Wylde helt har forladt klubben. Også trænerstaben har indvilget i at sige farvel til en del af deres løn.
- Det har været en hård uge for alle i klubben, og vi er glade for, at vi nu kan gå videre og fokusere på de næste skridt i processen, lyder det fra Paul Clark ifølge nyhedsbureauet AFP.
Glasgow Rangers har været under administration siden 14. februar, efter at skattemyndighederne gik i retten med et krav om, at klubben skulle betale de ni millioner pund (79,8 millioner kroner), den skyldte i skat.
De økonomiske problemer har også medført, at Rangers er blevet frakendt ti point i den skotske liga, hvilket betyder, at man reelt har foræret ærkerivalerne Celtic mesterskabet.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker