Spillere fra Saudi-Arabien bliver straffet for nederlag
Saudi-Arabiens målmand Abdullah Al-Mayouf måtte se fem mål gå ind bag sig i åbningskampen i VM mellem Saudi-Arabien og Rusland. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Saudi-Arabien tabte 0-5 til Rusland i VM-åbningskampen. Flere spillere kan vente en disciplinær straf.
Det var langt fra tilfredsstillende for Saudi-Arabien at indlede VM med et nederlag på fem mål i VM-åbningskampen mod værtsnationen fra Rusland.
Det slår det saudiarabiske fodboldforbund fast med meddelelsen om, at spillere på det saudiarabiske landshold kan se frem til en disciplinær straf.
Det skriver den saudiarabiske avis Al-Youm Assabaa ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.
- Vi er meget skuffede over nederlaget. Det resultat er totalt utilfredsstillende, fordi det ikke reflekterer det sande niveau af vores forberedelser.
- Flere spillere vil blive straffet. Målmand Abdullah Al-Mayouf, angriber Mohammad Al-Sahlawi og forsvarsspiller Omar Hawsawi, siger præsidenten i Saudi-Arabiens Fodboldforbund, Adel Ezzat, ifølge Tass.
Rusland vandt åbningskampen med 5-0, hvor to af scoringerne faldt i overtiden.
Rusland og Saudi-Arabien er i gruppe A, hvor også Egypten og Uruguay befinder sig. De mødes fredag.
Saudi-Arabien møder onsdag den 20. juni Uruguay, og den 25. juni spiller holdet mod Egypten.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker