- Det er en katastrofe, at sådan noget kan ske. Jeg ved ikke, hvad der foregår i hovedet på sådan nogle mennesker. Det er langt over grænsen for, hvad man kan byde spillere, når de skal på banen, at deres førlighed kan blive sat på spil, siger han.
- Det er forkasteligt, og der skal ske nogle sanktioner, siger Michael Sahl Hansen.
Han har dog svært ved helt præcist at sige, hvad der skal ske af sanktioner. For det kan være rigtig svært at finde frem til gerningsmanden, og der har i forvejen været visitation i hallen, forklarer han.
- Men hvis der sker noget lignende i finalen, så skal kampen stoppes øjeblikkeligt. Det skal være en fest, det her, og ikke noget, hvor man kan miste synet eller andet, siger Michael Sahl Hansen.
Han påpeger samtidig, at spillerne er vant til en "hadsk stemning" på Balkan, og at mønt- og lighterkast er en normal del af kampene. Men at blive ramt af, hvad der angiveligt har været en dartpil eller en flaske, er langt over grænsen.
- Vi skal have ryddet ud i det her en gang for alle, siger han.
Trods episoden, så tvivler Michael Sahl Hansen, at det vil påvirke de danske spillere på banen, og at de kommer til at føle sig bange, når kampen spilles søndag klokken 17.
- Når adrenalinen kører på spillerne og man er helt oppe at ringe, så glemmer man det nok. Man har været vant til, at spiller man på Balkan, så bliver der kastet lightere og mønter, siger han.
Den serbiske håndboldspiller Zarko Sesum blev efter kampen mellem Serbien og Kroatien fredag aften ramt af kasteskyts i øjet, men det er uvist, hvad der ramte. Angiveligt skulle der være tale om en dartpil eller en flaske, som en tilskuer kastede fra tribunen i Beogradska Arena.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde