Spillerforeningen vil have Dansk Boldspil-Union til at gøre en mere aktiv indsats for at nedbryde tabuer om homoseksuelle i dansk fodbold. Spillerforeningen mener, at der er et problem i dansk fodbold omkring homoseksualitet og homofobi, og at DBU bør skride til handling med en kampagne.
Det siger foreningens direktør, Mads Øland, i en pressemeddelelse.
- Der er brug for en stærk kampagne fra DBU imod homofobi og for nedbrydning af tabuet omkring homoseksualitet i fodbolden. DBU har klare målsætninger om at bekæmpe diskrimination, og en naturlig følge af dette må også være at bekæmpe homofobien specifikt, som vi må erkende har hårdt fat i vores miljø, siger Mads Øland.
Spillerforeningen anerkender, at DBU's værdigrundlag er imod diskrimination, men ønsker en særlig indsats fra fodboldunionen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned