Spillerforening havde forventet større bøder for homofobi
Mads Øland, direktør for Spillerforeningen, gik fredag på Twitter for at lufte sin mening om bøderne til OB og Brøndby for homofobiske tilråb. (Arkiv) Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Direktøren for Spillerforeningen, Mads Øland, mener, at bøderne til OB og Brøndby er for små.
Det er godt, at Fodboldens Disciplinærinstans sanktionerer OB og Brøndby, efter at holdenes fans har sunget homofobiske sange, men bøderne er for små.
Det skriver Spillerforeningens direktør, Mads Øland, på Twitter.
- Først og fremmest vil jeg rose Fodboldens Disciplinærinstans for at sanktionere på dette område. Vi skal homofobi til livs, og det kræver handling. Når det så er sagt, så er der flere ting, der undrer.
- For det første forventede vi fra spillerside en større straf. Dansk Boldspil-Union (DBU) har efter eget udsagn nultolerance "over for racisme og diskrimination i enhver form". Men okay, sanktionen er en start, skriver Mads Øland på Twitter.
Spillerforeningens direktør mener ligeledes, at det er "tåbeligt", at Fodboldens Disciplinærinstans har set det som en formildende omstændighed over for OB, at FC Københavns Viktor Fischer, der var genstand for de homofobiske sange under søndagens kamp mod fynboerne, gestikulerede mod OB-fansene.
- Det kan aldrig blive spillerens skyld, at en gruppe fans diskriminerer ham eller hende. Der er fuld opbakning til Fischer herfra, skriver Mads Øland.
Både OB og Brøndby blev fredag tildelt bøder på 25.000 kroner for homofobiske tilråb.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker