Spillerforeningen: De bedste unge spillere vil til OL
De bedste danskere fodboldspillere med den rette alder vil gerne til OL. Det meddeler Spillerforeningen.
De danske klubber er ikke forpligtet til at frigive deres spillere til den olympiske fodboldturnering ved OL i Rio de Janeiro næste sommer.
Nu lægger Spillerforeningen dog pres på Dansk Boldspil-Union, DBU, for at få de bedste spilleberettigede danske fodboldspillere med, selv om OL-turneringen ikke indgår i Det Internationale Fodboldforbunds, Fifa, officielle program.
Det skriver Ekstra Bladet.
- Det er vores indtryk efter de møder, vi har holdt med spillerne, at de bedste spillere meget gerne vil deltage for Danmark ved OL, siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland, til Ekstra Bladet.
Det sker, efter at Mads Øland har holdt møder med spillerrådene på A- og U21-landsholdet.
Da klubberne ikke er forpligtet til at frigive sine bedste spillere, risikerer Danmark at stille med et hold af de næst- eller tredjebedste spillere.
DBU meddeler, at man er i dialog med Divisionsforeningen, som er klubbernes repræsentant.
- DBU har ikke flere kommentarer til OL. Vi arbejder på at finde en løsning sammen med Divisionsforeningen, siger DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, til avisen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde