Spillerforeningen: En sejr for spillerne
Spillerforeningen fik medhold i stort set alle punkter, da Fodboldens Voldgiftsret tirsdag afsagde sin kendelse i den såkaldte feriepengesag.
Brøndby skal betale cirka fire millioner kroner tilbage, fordi man ikke har afregnet feriepenge og pension korrekt over for tre tidligere spillere. Det glæder Spillerforeningens direktør, Mads Øland.
- Kendelsen er en sejr for spillerne og Spillerforeningen og sikrer den overenskomst, som vi fik på plads i 2004.
- Sagens kerne er, at spillerne skal have, hvad der er aftalt - hverken mere eller mindre, siger Øland i en pressemeddelelse.
Han glæder sig nu til at få styr på alle de øvrige sager om manglende feriepenge og understreger, at man ikke er ude på at tvinge klubberne i knæ.
- Vi vil nu drøfte situationen med Divisionsforeningen, Brøndby IF og de øvrige klubber for at sikre holdbare løsninger.
- Det er i alles interesse - inklusiv spillernes og Spillerforeningens - at klubberne får efterbetalt, hvad de skylder spillerne, samtidig med at klubberne kan fortsætte driften, siger formanden.
Blandt de få punkter, som Spillerforeningen ikke fik medhold i, var påstanden om, at udenlandske spillere er blevet forskelsbehandlet i perioden, hvor den manglende feriepengeudbetaling har stået på.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker