Spillerforeningen overvejer at rejse en sag mod OB'eren Jonas Troest' agent, Mads Bach Lund, for en ulovlig rolle i forbindelse med OB'erens skifte til den tyrkiske klub Konyaspor.
- Vi samler sammen, hvad vi har af dokumentation og lader vores jurister se på det. Vi vender med Jonas Troest om den videre vej frem, og om vi skal henvende os til DBU for at køre en sag på det her, siger spillerforeningens formand, Thomas Lindrup til B.T.
Spilleragenten Mads Bach Lund handlede i strid med reglerne, da Jonas Troest skiftede til Konyaspor. Agenten havde en såkaldt repræsentationsaftale med OB'eren, men alligevel modtog han penge direkte fra Konyaspor. Det er ulovligt.
- Vi ser det som et klart brud på reglerne, og vi kan kun tage skarpt afstand fra, at en agent direkte sætter hensynet til sin spiller til side for at opnå en økonomisk gevinst, siger Thomas Lindrup.
Mads Bach Lund modtog 187.000 kroner direkte fra den tyrkiske klub.
Dansk Boldspil-Union ser to udfald af sagen.
- Der er to muligheder nu. Enten henvender en af sagens parter sig til os og beder os tage sagen op eller også tager DBU's disciplinærudvalg sagen op af egen drift, siger kommunikationschef Lars Berendt, som understreger at DBU har fokus på problemet.
- Vi er meget opmærksomme på at regulere et marked, der kan virke uregulerbart, siger Lars Berendt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde