Spillerforeningen: Struktur skaber urimelig situation
Klubberne og Divisionsforeningen må finde en ny struktur for Superligaen, fastslår Mads Øland. Foto: Scanpix/Ida Guldbæk Arentsen
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Direktør Mads Øland mener, at Divisionsforeningen og klubberne må finde en løsning på superligastruktur.
Det var uholdbart, da flere superligahold i søndagens sidste runde af grundspillet kunne have fordel af at tabe frem for at vinde.
Det fastslår Spillerforeningens direktør, Mads Øland, efter den kontroversielle spillerunde, hvor det efterfølgende er blevet diskuteret, om Sønderjyske med vilje lod FC Midtjylland score sejrsmålet i sidste minut.
Med uafgjort ville Sønderjyske slutte på syvendepladsen og have fire point til nedrykningsstregen i slutspillets pulje 1, men i kraft af nederlaget har Sønderjyske nu ti point til stregen i pulje 2.
- Det er vigtigt, at vi anerkender dette specifikke problem ved vores nuværende turneringsstruktur, siger Mads Øland i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.
- Om man kan lide det eller ej, må vi konstatere, at der er et problem. Og det er ikke en rimelig situation at sætte spillerne i. Det skal Divisionsforeningen og klubberne tage ansvar for og finde en løsning på.
- Vi var positive, da strukturen blev indført, men nu viser det sig, at der i et hjørne af turneringsstrukturen er et problem, som der skal findes en løsning på. Det er helt urimeligt for spillerne og spillet, som det er nu, siger Øland.
Selv undlader han at komme med et bud på løsningen.
- Der er flere løsningsmuligheder, men hvilken der er den rigtige, vil jeg lade være op til Divisionsforeningen og klubberne om at finde ud af sammen, siger Mads Øland.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde