Carlos Tévez skaber så store problemer i Manchester City, at selv spillerforeningens formand har svært ved at støtte argentineren.
Forleden rejste spilleren hjem til Argentina, hvilket var et direkte brud på en instruks fra klubben.
Den britiske spillerforenings (PFA) formand, Gordon Taylor, mener, at udsigterne er dystre, og det kan ende med, at klubben kan rive kontrakten i stykker.
- Det hjælper ikke at se bort fra, at knægten graver et hul, og det bliver dybere.
- Jeg vil ikke dømme på forhånd, men jeg er meget bekymret, for det er en seriøs situation, som PFA ikke er glade for. Jeg gætter på, at Manchester City heller ikke er det, siger Gordon Taylor ifølge Sky Sports.
- At bryde en instruktion om ikke at gå er det samme som at invitere til ballade.
- Fra den synsvinkel mener jeg, at det bringer flere problemer snarere end ro, siger Gordon Taylor.
Carlos Tévez har været på kant med Manchester City længe. Det kostede ham blandt andet en millionbøde, at han ikke ville lade sig skifte ind i en Champions League-kamp mod Bayern München tidligere på efteråret.
Taylor erkender, at det er svært at hjælpe Tevez i denne sag, men han opgiver ikke.
- Jeg afviser ikke spillere, selv hvis de har uret.
- Det er gået den forkerte vej, og nu har han efterladt sig selv i en position, hvor han er meget sårbar.
- Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig. Hans rådgivere må også spekulere over, hvordan vi kommer videre herfra, siger Gordon Taylor.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned