Krisen på ledelsesgangen i Brøndby påvirker spillerne i fodboldklubben. Måske netop af den grund ønsker spillerne ikke længere at tale om ledelsesfnidder, men kun om spillet på banen.
- Uroen i klubben påvirker mange mennesker - også os spillere. Vi er dog nødt til at fokusere på det, vi har indflydelse på, og det er nu en gang spillet på banen, skriver Brøndbys spillertrup i en fælles pressemeddelelse.
Det sker dagen efter, at Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå, varslede sin afgang, ligesom tre medlemmer af bestyrelsen trak sig efter uenighed med Brøndbys altoverskyggende magtfigur, formand Per Bjerregaard.
- Det er vigtigt at slå fast, at det, der sker i øjeblikket på ledelsesniveau i
Brøndby IF, ikke må gå ud over klubbens sportslige præstationer og resultater. Vi må få det bedste ud af situationen og påvirke det, vi kan. Vi er her for at spille fodbold, skriver spillertruppen.
- Derfor håber vi, at medierne vil respektere, at for os spillere er det træning
og kampe, det drejer sig om. Vi ønsker med andre ord ikke at kommentere yderligere på det, der sker uden for banen i øjeblikket i Brøndby IF, meddeler Brøndbys spillertrup.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker