Hjertetest blev ellers obligatoriske i Superligaen for godt to år siden efter flere dødsfald på banen i international fodbold.
- Vi tester kun dem i Superligaen. Det er 12 hold plus tre-fire stykker, der skiftes til at rykke op, siger medlem af DBU's medicinske udvalg Jan Kyst Madsen, der også er overlæge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital.
Det handler nemlig ikke alene om at undgå, at danske spillere løber rundt med uopdagede hjertefejl. DBU og Uefa vil også undgå, at de tragiske tilfælde stjæler overskrifterne og giver omverdenen et indtryk af, at sport er usundt.
Senest er der kommet fornyet fokus på hjertetilfælde efter Bolton-spilleren Fabrice Muambas kollaps på banen i weekendens FA Cup-kamp mod Tottenham.
- Det er spillerne i den bedste række, der får den store opmærksomhed. Hvis sådan noget sker i Superligaen eller i Premier League, så hører hele verden om det, siger Jan Kyst Madsen.
- I sådan en kamp som i lørdags, hvor storklubber som Tottenham er involveret, går der ikke mange minutter, før alle har hørt om det.
- Det er jo nogen, der kommer til at tro, at sport er farligt. Og det er det ikke. Sport er sundt. Vi gør, hvad vi kan for at forhindre, at det sker. Specielt der hvor der er meget opmærksomhed, siger Jan Kyst Madsen.
Og den opmærksomhed kan 1. divisionsspillerne ikke prale af. De slipper foreløbig for hjerteundersøgelser, med mindre deres klubber kræver det.
- Det kan være, der kommer krav om det om nogle år. Tingene ændrer sig jo hele tiden, siger Jan Kyst Madsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde