Spillerne knækker stave for en formue ved ishockey-VM
Julian Jakobsen (i midten) har i sin klub knækket omkring 40 stave i denne sæson. Foto: Reuters/David W Cerny
Reuters/David W Cerny
Ishockeystave bliver udsat for stor belastning i kampene, og spillerne ødelægger mange under VM.
Arbejdsredskaber for tusindvis af kroner bliver reduceret til ubrugeligt pindebrænde under ishockey-VM.
Ishockeystave er nemlig ikke specielt hårdføre. De knækker som tændstikker, hvis de kommer i klemme i en nærkamp, eller hvis spillerne i et slagskud rammer isen i stedet for pucken.
Den danske forward Julian Jakobsen forventer at bruge mellem seks og ni stave alene under VM, og på årsbasis skal der selvsagt mange flere til.
- Jeg har brugt omkring 40 stave i klubben i denne sæson. Der ryger nogle stykker, hvis man spiller meget og tager mange faceoffs, siger Jakobsen, der er nykåret dansk mester med Aalborg Pirates.
Det er ikke hyldevarer fra den lokale sportsbutik, de professionelle spillere har i hænderne, når de optræder på klub- og landshold.
Stavene bliver speciallavet ud fra spillernes ønsker om, hvor bløde de skal være, og hvor de skal bøje.
Ved VM ender regningen for spillernes stave hos Danmarks Ishockey Union. Julian Jakobsen vurderer, at prisen for en stav løber op i et par tusinde kroner.
- Jeg har aldrig selv købt en. På landsholdet er det unionen, der bestiller stave for os. Jeg har vist fået seks eller ni stave til VM, og så havde jeg nogle lidt brugte med hjemmefra.
- Skulle jeg løbe tør undervejs i turneringen, ved jeg, at jeg har et par gamle stave liggende hjemme på hylden i Aalborg. Så må vi op at hente dem, siger Julian Jakobsen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde