Spillerne skal binde sig til to år under ny landstræner
Nikolaj Jacobsen ser allerede frem mod VM i 2019. (arkiv) Foto: Polfoto
Polfoto
Nikolaj Jacobsen vil kun arbejde med spillere, han kan råde over til VM på hjemmebane i 2019.
Kun spillere, der vil stå til rådighed til VM på hjemmebane i 2019, vil få plads på håndboldlandsholdet under den nye landstræner, Nikolaj Jacobsen.
Det siger han i et interview med Jyllands-Posten på dagen, hvor han har afløst afgåede Gudmundur Gudmundsson.
- EM er også vigtigt, men et VM på hjemmebane bliver ikke større for et dansk landshold og for spillerne, fordi OL jo ikke er lige på trapperne til at komme til Danmark, siger Nikolaj Jacobsen til jp.dk.
Direkte adspurgt, om spillerne skal forpligte sig frem til VM i 2019 for at være med på landsholdet, leverer han et klart svar:
- Ja.
Med det krav giver landstræneren formentlig flere af holdets ældste spillere noget at tænke over.
Folk som 36-årige Jesper Nøddesbo og 35-årige Kasper Søndergaard har ikke lagt skjul på, at de overvejer fremtiden på landsholdet efter hver slutrunde.
Næste slutrunde bliver EM i Kroatien i januar 2018, men kikkerten er altså allerede indstillet på VM året efter, som Danmark arrangerer i samarbejde med Tyskland.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde