Lars Jacobsen er utrolig glad for, at fremtiden de næste to år er faldet på plads med skiftet til Blackburn. Ambitionen er nu at få spillet en masse kampe.
Målsætningen er klar for den danske landsholdsspiller Lars Jacobsen. Det gælder om at få fast spilletid i Premier League-klubben Blackburn, så skarpheden på pladsen som højre back på landsholdet kan bevares.
- Der er et utroligt spændende program med landsholdet og forhåbentlig en VM-slutrunde til næste år, som også har spillet ind i mine overvejelser omkring klubvalg, siger Lars Jacobsen til Ritzau.
Det blev kun til seks kampe for Everton sidste sæson, hvor Jacobsen var meget plaget af skader. Men det skal der nu rettes op på.
- Jeg er ikke taget til Blackburn med en forventning om, at jeg ikke skal spille ret meget. Det er absolut ikke målsætningen. Der skal spilles en masse kampe, så jeg også kan være hundrede procent oppe i omdrejninger til landsholdet. Det er selvfølgelig vigtigt for mig, siger den tidligere FCK København-spiller.
- Jeg håber da, at jeg kan få en masse spilletid. Det er den bedste mand, som spiller, så det er op til mig selv at bevise, at jeg er god nok. Jeg går i hvert fald ind til opgaven med oprejst pande, siger Lars Jacobsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie