Sponsorer redder Aarhus United fra økonomisk kollaps
Aarhus United ligger aktuelt på syvendepladsen i kvindernes håndboldliga. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Håndboldklubben, der har haft økonomiske problemer, har med hjælp fra sponsorer fået sikret sin fremtid.
Aarhus United har fået forlænget sin levetid. Efter at have været ramt af økonomiske problemer har håndboldklubben med hjælp fra sponsorer sikret sin fremtid.
Det oplyser Aarhus United i en pressemeddelelse ifølge TV2 Sport.
For nylig meddelte klubben, at dens tilværelse i dansk tophåndbold var truet på grund af pengeproblemer. Men nu kan blive drevet videre på et reduceret omkostningsniveau, lyder det.
- Vi har fået en enorm opbakning fra vores eksisterende sponsorer, som holder rigtig meget af vores projekt, og de har næsten uden undtagelse givet et tillægssponsorat, siger næstformand i Aarhus United Jan Snogdal ifølge TV2 Sport.
- Samtidig har vi fået en række nye sponsorer ind på lagene under hovedsponsorniveau, der alle ønsker at være med til at udvikle vores klub videre frem. Det er vi selvfølgelig meget taknemmelige for.
Aarhus United oplyser samtidig, at klubbens spillere og trænere har indvilget i at gå ned i løn.
Dermed kan Aarhus United altså fortsætte kampen i kvindernes håndboldliga, hvor holdet midtvejs i sæsonen ligger på syvendepladsen med kurs mod en plads i slutspillet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker