Sponsormangel får dansk-luxembourgsk cykelhold til at lukke
Emil Vinjebo er blandt de ryttere, der har været på kontrakt hos Leopard Togt i 2023. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Kontinentalholdet Leopard Togt fortsætter ikke efter 2023-sæsonen på grund af mangel på økonomiske midler.
Det dansk-luxembourgske cykelhold Leopard Togt drejer nøglen om.
På sin hjemmeside skriver holdet, at der ikke er tilstrækkeligt med midler til at tage springet op fra kontinentalniveau, som ellers var planen.
- Beslutningen er truffet efter nøje overvejelser i holdets ledelse, og efter at det ikke er lykkedes at finde yderligere midler til at tage skridtet op til UCI ProTeam-niveau, lyder det.
Leopard Togt er en fusion mellem det danske hold Riwal og det luxembourgske hold Leopard. Den danske direktør Mogens Tveskov ærgrer sig over, at projektet må stoppe.
- Vi havde store forhåbninger om at finde en stor tredje sponsor. Muligvis fra Danmark, eftersom cykelsporten er vokset meget her efter Grand Départ og de to danske Tour de France-sejre ved Jonas Vingegaard.
- Vi havde håbet at blive et dansk-luxembourgsk springbræt mellem kontinental- og World Tour-niveau, forklarer han på holdets hjemmeside.
I 2023 har otte danske ryttere været på kontrakt hos Leopard Togt. Blandt dem er de tidligere World Tour-ryttere Emil Vinjebo og Andreas Stokbro.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker