Sporting Lissabon er ikke nervøs for at gå glip af Europa Leagues gruppespil i denne sæson.
Portugiserne spillede godt nok kun uafgjort 0-0 ude mod FC Nordsjælland torsdag aften i den første af to kampe om at nå gruppespillet. Men i Sporting-lejren føler man sig sikker på at gå videre.
- Det er første kamp, og i returopgøret er vi på hjemmebane, og med vores fans og vores stadion, så afgør vi det på hjemmebane, siger den hollandske midtbanespiller Stijn Schaars.
Han erkender dog, at det målløse resultat i Farum ikke er det bedste udgangspunkt for portugiserne inden returopgøret i Lissabon.
- Vi spillede ikke godt, men vi skabte alligevel tre-fire gode chancer for at score.
- Vi ville gerne have scoret et eller to mål her, for udebanemål er meget vigtige, men det formåede vi ikke. 0-0 er ikke dårligt, men det er heller ikke et særlig godt resultat for os, siger hollænderen.
FC Nordsjælland havde i kampen stor succes med at spille bolden rundt om portugiserne, som kun i starten af kampen havde en smule kontrol over opgøret. Det var ikke godt nok, mener Stijn Schaars.
- I dag var vi ikke gode nok til at styre kampen, og så må man finde en anden måde at score mål på, men det kunne vi ikke.
Han er ikke desto mindre fortrøstningsfuld forud for returkampen, der spilles på torsdag klokken 22:15 dansk tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker