Det er faretruende gråt over København, mens enkeltstarten ved VM i cykling er ved at blive skudt i gang, og vejret kan blive en fordel for tidligt startende Michael Mørkøv.
Begynder det at regne senere, vil favoritterne nemlig tabe tid, men sportschefen i Danmarks Cykle Union (DCU), Lars Bonde, håber ikke, at det sker.
- Jeg håber helt sikkert på en sportslig afgørelse, men vi kan ikke gøre noget ved det. Lad os nu håbe, at det holder tørt. Det vil være bedst, siger DCU-sportschef Lars Bonde.
Sportschefen mener, at særligt New Zealand har en fordel, hvis det begynder at regne.
- Hvis det skulle ende sådan, så er Jesse Sergeant fra første startgruppe en af dem, der vil kunne nå langt.
- Men realistisk set giver det ikke os en medalje alligevel. Slet ikke. Så skal den virkelig ringe, siger Lars Bonde.
Den danske VM-sølvvinder for U/23, Rasmus Quaade, vurderer, at regnen har mindre betydning i dag.
- Vi kørte gennem et teknisk stykke, hvor det kunne blive ekstremt glat, men det gør profferne ikke. Jeg tror stadig, at Tony Martin og Fabian Cancellara kan vinde, selvom de starter sidst, og det regner.
- Det er klart, at de senere startende vil miste tid, hvis det regner, men jeg tror da godt, at Michael kan rykke nogle pladser frem, siger Rasmus Quaade.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker