Sportschef Sartz er færdig i bordtennisunionen
Sportschef Peter Sartz siger farvel til Dansk Bordtennis Union (DBTU) efter 19 år i jobbet.
Unionen meddeler fredag i en pressemeddelelse, at man indfører en ny struktur og sætter en ny elitestrategi i værk, og her er der ikke plads til Sartz.
Også ungdomslandstræner Mads Sørensen forlader sin stilling.
- Med vedtagelsen af den nye elitestrategi bortfalder stillingerne som sportschef og ungdomslandstræner.
- Derfor er ansættelsesforholdet for DBTUs mangeårige sportschef, Peter Sartz, og DBTUs ungdomslandstræner, Mads Sørensen, bragt til ophør, siger DBTU's formand, Aksel Beckmann.
Peter Sartz selv bekræfter overfor Politiken, at der reelt er tale om en fyreseddel.
- Jeg er da skuffet, men det kommer ikke så overraskende for mig. Det er sket mange mærkelige ting i forbundet i de seneste måneder, siger Peter Sartz til Politiken.
Hvem der skal stå i spidsen for den nye elitestrategi er endnu uklart.
- Bestyrelsen har nedsat et ansættelsesudvalg, der består af formand Aksel Beckmann, bestyrelsesmedlem Morten Krydsfeldt og DBTUs direktør, Dorte Darfelt, der vil igangsætte arbejdet med at finde den nye områdeansvarlige for seniorområdet samt ungdomsområdet, lyder det fra DBTU.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned