Sportsdirektør: Kreuziger og Contador var lige stærke
Foto: Scanpix / Jeff Pachoud /Scanpix
Scanpix / Jeff Pachoud /Scanpix
Saxo-Tinkoffs kaptajn Alberto Contador og hans tro væbner Roman Kreuziger har været på samme niveau i dette års Tour de France.
Sådan lyder vurderingen fra holdets ledende sportsdirektør Philippe Mauduit.
- Ser vi på deres data, så kan vi selvfølgelig få et billede af det, og nogle dage var han stærkere, og andre dage var han ikke helt så stærk. Jeg tror, at de har været lige stærke under denne Tour, siger Philippe Mauduit.
- Der er nok nogle, der vil sige, at Roman har været stærkest, fordi han har trukket hele vejen, men det var så også hans job, ganske enkelt.
De to ryttere slutter henholdsvis som nummer fire og fem i klassementet. Contador er 7,10 minutter efter vinderen Chris Froome, mens Kreuziger er 8,10 minutter efter.
Franskmanden slår fast, at det er svært at afgøre styrkeforholdet, fordi de to ryttere har forskellige roller i løbet.
Tjekken har fra start til slut haft til opgave at hjælpe Contador, som modsat har kørt med et forventningspres som kaptajn.
- Roman var stærk. Det er helt sikkert. Men der er forskel på den, som har presset som leder, og den, der ikke har. Mentalt er det to forskellige cykelløb.
- Vi kan spekulere nok så meget i det, men Touren er slut, og vi har ikke mulighed for at ændre noget. Vi må bare se på fremtiden, hvem og hvad vi skal gøre. Vi må træffe de rigtige beslutninger, og der er ingen grund til at lave en revolution nu, siger Philippe Mauduit.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker