Sportsdirektør om Tour-kaos: Det ender med et dødsfald
FDJ's sportsdirektør Marc Madiot rasler med sablen efter mandagens kaotiske etape i Tour de France og opfordrer til handling. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Der skal gøres noget ved afslutningerne i Touren, og alle bør tage et ansvar, mener FDJ-chef Marc Madiot.
Adskillige ryttere måtte i asfalten i løbet af mandagens kaotiske afslutning på 3. etape i Tour de France.
Sprinterprofilen Caleb Ewan (Lotto Soudal) måtte som konsekvens udgå, mens en stribe andre stiller stærkt forslåede op til 4. etape.
Hos det franske hold FDJ styrtede både sprinteren Arnaud Demare og Valentin Madouas, og sportsdirektør Marc Madiot opfordrer til handling.
- Jeg er far, og jeg ønsker ikke, at mit barn skal være professionel cykelrytter efter det, vi har set i dag (mandag, red.). Vi har snakket om det i årevis, men vi skal finde nogle løsninger.
- Det kan ikke fortsætte sådan her. Det er ikke cykling længere. En dag ender det med et dødsfald. Vi kan ikke fortsætte. Det er ikke cykling værdigt, siger Madiot ifølge France tv sport.
ASO, der arrangerer Tour de France, har været genstand for en del kritik efter flere styrt i de første dage af Tour de France, men andre skal også tage ansvar, mener Madiot.
- Det er ikke kun arrangørernes skyld. Det er også holdenes, rytternes og de internationale organisationers skyld, siger FDJ-chefen.
Ifølge Quick-Step-rytteren Tim Declerq afviste løbsjuryen en opfordring fra nogle ryttere og hold før etapen til at neutralisere tiden på de sidste otte kilometer ved styrt for at undgå farlige situationer, hvor klassementsryttere og sprintere kæmper om pladsen.
- Fordi det er vigtigt for klassementsrytterne ikke at miste tid, blev de (løbsjuryen, red.) bedt om at registrere tiden med otte kilometer tilbage. Der kom ikke noget svar, og det er uforståeligt, hvis du spørger mig, siger Declerq ifølge Sporza.
Tirsdagens 150 kilometer lange etape fra Redon til Fougères er uden kategoriserede stigninger og ligner en ny dag for sprinterne.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned