Sportsledere truer Rusland: Ryd op eller vi dropper jer
Europæiske sportsledere kræver, at Rusland rydder op i dopingproblemer, hvis landet skal have European Games.
Rusland skal rydde op i landets dopingproblemer, hvis landet skal gøre sig forhåbninger om at få tildelt European Games i 2019.
Sådan lyder meldingen fra Den Europæiske Olympiske Komité (EOC), der i denne uge afholder generalforsamling i Prag.
Formand for Danmarks Idrætsformand, Niels Nygaard, mener, at signalet er det helt rigtige at sende, efter at Rusland i sidste uge blev beskyldt for statsautoriseret doping og korruption.
Beskyldningerne blev fremsat i en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada).
- Jeg er tilfreds med, at Rusland på denne måde bliver presset til at få orden i sagerne. Skal Rusland have værtskabet, så skal Wada uden forbehold sige god for den måde, antidopingarbejdet bliver udført på i Rusland, siger Nygaard i en pressemeddelelse.
European Games blev for første gang afholdt tidligere i år, da Baku i Aserbajdsjan var vært.
I øjeblikket er de to russiske byer Kazan og Sotji de eneste, der har ansøgt om værtskabet i 2019.
- Såfremt Rusland ikke bliver klar og tildeles legene, er der således en risiko for, at European Games ikke gennemføres, hvilket vil være ærgerligt set i lyset af den sportslige succes, som legene i Baku var, siger Nygaard.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned