Der var tale om en dansk magtpræstation, da FC København søndag vandt 5-0 hjemme over OB i Superligaen. Tre danske aviser hylder FCK inden stormødet ude mod Barcelona i Champions League.
Mest optimistisk er fodboldredaktør på B.T., Morten Crone Sejersbøl, der ligefrem tror, FCK kan stjæle point på Nou Camp på onsdag.
- Ikke destro mindre møder de spanske superstars et dansk hold, der for første gang nogensinde reelt har chancer for at tage point med sig hjem, mener Morten Crone Sejersbøl.
Hos Ekstra Bladet er der ikke tro på danske points, men sportschef på Ekstra Bladet, Allan Olsen, glæder sig til at se FCK mod nogle af verdens bedste fodboldspillere.
- Jamen, kan de blive mere klar? Næppe. Nu blev forsvaret selvfølgelig ikke testet specielt hårdt mod OB, og det bliver en helt anden ballade, Messi og co. kommer til at lave i løvernes bageste rækker.
- Selv om alle formentlig kan få lidt geleknæ, når man skal møde Barcelona på Nou Camp, så bør selvtilliden i FCK's trup være tårnhøj - og det kan bære langt. Det hele spiller, og det bliver rasende spændende at se FCK'erne måle sig mod nogle af verdens bedste, skriver Allan Olsen.
Sportsredaktør på Jyllands-Posten, Christian Thye-Petersen, mener, at dansk fodbold er havnet i en historisk situation.
- Aldrig har der været større forskel på det bedste mandskab i Danmark og resten end netop nu. Det er en fantastisk platform for FC København, men for en objektiv betragter et træls scenario for dansk fodbold
- Forstemmende, i øvrigt, at der ikke ser ud til at være nogle, der for alvor vil kunne udfordre FC København de næste, skal vi sige fem år, vurderer Christian Thye-Petersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker