Sportsstjerner: Rådgiver har franarret os en formue
En quarterback fra Denver Broncos og to baseball-spillere har mistet op mod 200 millioner kroner.
Tre amerikanske sportsstjerner er muligvis blevet franarret op mod 200 millioner kroner af en bedragerisk investeringsrådgiver.
De amerikanske myndigheder har slæbt investeringsrådgiveren Ash Narayan i retten i Texas, hvor efterforskere fra Securities and Exchange Commission forsøger at finde bevis for, at Narayan har snydt sine klienter.
Investeringsrådgiveren fortalte i sin tid de tre sportsstjerner, NFL-spilleren Mark Sanchez og baseball-spillerne Jake Peavy og Roy Oswalt, at han ville forvalte deres penge ud fra en investeringsstrategi med minimal risiko.
De mange penge endte alligevel i det økonomisk trængte selskab Ticket Reserve, hvor Ash Narayan selv ejer en større aktieandel. Ticket Reserve har givet underskud gennem de seneste fire år.
- Narayan udnyttede atleterne og andre klienter, som har betroet ham deres penge.
- På bedragerisk vis sendte han pengene over i en underskudsforretning og sin egen lomme, siger Shamoil Shipchandler, direktør for Securities and Exchange Commissions afdeling i Fort Worth, ifølge New York Post.
Baseball-spilleren Jake Peavy fra San Francisco Giants havde betroet investeringsrådgiveren 100 millioner kroner med et håb om, at pengene ville yngle. I stedet endte de i Ticket Reserve.
- Mellem 2011 og 2016 investerede Narayan omkring 100 millioner kroner af mine penge uden min tilladelse.
- Til dato har jeg endnu ikke fået et afkast af min investering i Ticket-forretningen, siger Peavy.
Den tidligere baseball-spiller Roy Oswalt med en fortid i Houston Astros samt NFL-quarterbacken Mark Sanchez fra Denver Broncos havde hver omkring 50 millioner kroner ude at svømme hos investeringsrådgiveren.
Ash Narayans advokat oplyser under retshøringen, at Narayan altid har forsøgt at handle i klienternes interesse.
Securities and Exchange Commission har foreløbig indefrosset investeringsrådgiverens værdier, men der er endnu ikke rejst nogen anklage mod Narayan.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned