Sportsstjerners synlige sårbarhed er vejen ud af tabuets kløer

Synet på topatleten som en maskine, der udelukkende skal gøres fysisk i stand til at udrette noget stort, er ved at uddø.

Over de senere år har en lang række prominente sportsfolk fortalt, hvordan mentale barrierer og psykiske lidelser følger dem sideløbende med kampen for at blive den bedste inden for deres sportsgren.

For nogen er det "bare" hæmmende. For andre kan det være decideret ødelæggende.

Stjernegymnasten Simone Biles har fortalt om depression efter en sag om seksuelle krænkelser, tennisspilleren Naomi Osaka har åbnet op om angsten ved mødet med offentligheden, og herhjemme har udøvere som Pernille Blume, Nicklas Helenius og Mia Blichfeldt undervejs i karrieren beskrevet deres forskellige udfordringer ærligt.

Fælles for alle historierne er, at de er med til at øge fokus på den mentale trivsel. Og nedbryde det tabu, som længe har eksisteret om fænomenet.

Tidligere kom den slags først frem, når en atlet var færdig med karrieren.

Det påpeger Kristoffer Henriksen, der er sportspsykologisk konsulent hos Team Danmark og lektor på Syddansk Universitet.

- Når de så forlod sporten, kunne de måske smække en lille smule med døren og sige, at det har været et barsk miljø, forklarer han.

- Det, der er sket nu, er, at nogle af de allerdygtigste, som stadig er i sporten og leverer på allerøverste hylde, står frem og siger, at de også har perioder, hvor de kæmper med det mentale helbred i en eller anden forstand.

- Når de helt store står frem, så åbner det for, at dem, som er lige under, også tør og ikke opfatter det, som om man er svag.

- Det opfatter jeg som noget rigtig positivt, fordi det er første skridt imod at kunne bygge gode, sunde miljøer op, hvor atleterne trives, siger lektoren.

Sportspsykologerne i Team Danmark arbejder med en trafiklysmodel, når atleternes mentale sundhed skal kortlægges.

Er du i den grønne kategori, er du mentalt et godt sted.

Er du i den gule, bliver du stresset af presset, og ender du i rød zone, bliver du sendt videre til en klinisk psykolog.

Men uanset hvor på skalaen, atleter ligger, er der meget at vinde ved at pleje det mentale helbred. Og med årene er det kun blevet mere almindeligt.

Ifølge den mangeårige håndboldspiller Lasse Svan, der i dag er mentaltræner for e-sportsholdet Heroic, handler det om at tage udfordringerne i opløbet.

- Jeg synes jo, at det skulle være noget mere udbredt, at man også bruger det som noget forebyggende. Og noget, der er lige så normalt, som at du går ned og styrketræner for at forberede din krop og dine muskler på tæsk og hård belastning.

- Det handler om at forberede hovedet på de situationer, som du unægteligt vil komme i på et eller andet tidspunkt. Eller de følelser eller tanker, som vil komme på et eller andet tidspunkt i løbet af din karriere.

- Tendensen er bare, at folk først starter med det, når udfordringen er der. Og hvis man rent faktisk sætter ind noget før, så er jeg ret sikker på, at man vil spare en masse ressourcer, siger Lasse Svan.

NFL-spilleren Hjalte Froholdt har fået sit gennembrud i verdens bedste liga inden for amerikansk fodbold i 2022.

Han giver den mentale del af træningen en stor del af æren for, at han har fået karrieren på skinner i Cleveland Browns.

I flere år lå han i periferien af andre hold og levede konstant med risikoen for at få en fyreseddel.

- Selvfølgelig var det også stressende at spille hjemme i Danmark og i college, men der spillede jeg bare, fordi det var sjovt. Jeg risikerede ikke at miste mit arbejde, siger fynboen.

- Selvfølgelig kunne man miste sin startplads, men man røg ikke af holdet. Den følelse er svær at arbejde med, og jeg har talt med flere veteraner, som stadig tænker over det. De føler sig ikke sikre, forklarer NFL-spilleren.

Det seneste år har han arbejdet med den danske mentaltræner Dorthe Hummel. Det har gjort en stor forskel.

- Hvis det hele gik rigtig godt til at starte med, kunne det godt være, jeg ikke havde brug for det. Men når tingene bliver rystet lidt op, tænker man: "Wow, hvad skal jeg nu. Er jeg god nok?".

- Så er det godt at have en person, der kan hjælpe én igennem de ting. Jeg fik hjælp af min familie de første tre år i NFL, men det har hjulpet mig at få en mentaltræner, siger han.

Alene i løbet af de fire år, han har spillet i NFL, føler Hjalte Froholdt, at det er blevet mere almindeligt for spillere at åbne op om det, man går og bøvler med.

- Det kan godt være, at det er lidt et tabu, men jeg tror i hvert fald, at det er blevet mere normaliseret, siden jeg kom ind. Det er mere accepteret og mere forståeligt, at vi alle går igennem noget virkelig hårdt. Og det er klogt at snakke om det, forklarer han.

Ifølge Lasse Svan er der dog et stykke vej endnu.

Han mener, at nogle stadig har en opfattelse af, at mental bearbejdning først er relevant, når man er på vej væk fra den grønne ende af trafiklyset.

- Jeg ved ikke, om det er tabubelagt, men jeg tror stadig, at der er en idé i sportslig henseende om, at man skal kunne klare det selv, siger den tidligere landsholdsspiller.

/ritzau/

Sexdømt gymnastik-læge stukket ned med kniv i fængslet