Det blev en tirsdag i jubelens tegn for det danske cykelhold Team Saxo Bank.
Holdets argentinske sprinter Juan José Haedo strøg til tops på anden etape af det franske etapeløb Dauphiné Libéré, da han vandt feltets afsluttende spurt foran Martin Reimer fra Cervélo-holdet og mandagens etapevinder, Grega Bole, fra Lampre.
Etapen blev kørt over 177 kilometer fra Annonay til Bourg-Saint-Andéol, og det så længe ud til, at et langt udbrud på fem ryttere skulle få held til at holde hele vejen hjem.
Lykkeridderne blev dog kørt ind, da der manglede blot en kilometer, og så kunne Juan José Haedo køre sig i stilling til en flot sejr.
Alberto Contador beholder sin føring i den samlede stilling.
Onsdag får spanieren mulighed for at udbygge sin føring på en enkeltstart over 49 kilometer.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker